MERE END 100 ÅRS EKSPERTISE

Fra vores hovedkontor i den gamle, historiske toldbygning for enden af havnen i Kolding har vi en fantastisk udsigt til det sted, hvor det hele startede – og hvor vi stadig har vores centrale HUB med store, moderne terminaler og lagerfaciliteter som er tæt forbundet med verden omkring os via jernbane, skib og vej. Et trafikalt knudepunkt midt i Danmark.

I Vamdrup tæt på Kolding etablerede vi i 1989 store kemilager, hvor vi håndterer ca. 20.000 pallepladser for nogle af Europas største kemikunder – og med et mål om at styrke vores position i det travle Trekantsområde supplerede vi i 1994 med ekstra lagerfaciliteter i Vejle – alle med indendørs jernbanefaciliteter, der gør det muligt at modtage, opbevare og distribuere enorme mængder af vejrfølsomt gods under perfekte forhold.
Præcis disse unikke forhold har sikret os stolte traditioner og en grundlæggende ekspertise omkring håndtering af coils/stål – og ikke mindst tonstunge papirruller til den danske trykkeri og emballageindustri.

Også på international plan er vi velfunderede: I 1987 etablerede vi som de første eget kontor og egen vognpark i Luxembourg – og i 2007 startede en ny æra med eget speditionsfirma i Tjekkiet.

To stabile og velfungerende HUBS, hvor kvalitet, fleksibilitet og værdier går hånd i hånd med de stærke værdier, som H. Daugaard er grundlagt på for mere end 100 år siden.

Vores koncept bygger på at kombinere de mest optimale transportformer fra A til B – med fokus på performance, precision og ikke mindst people. Vi udvikler os positivt og målrettet med et stort, dedikeret team på 201 kollegaer – og som vores kunde vil du opleve, at vi arbejder tæt sammen for at imødekomme det stigende aktivitetsniveau – uden nogensinde at gå på kompromis med sikkerhed, deadlines og at tilbyde et bæredygtigt transportkoncept.

Det er lykkes os at tilpasse vores virksomhed til transport- og logistikbranchens konstants skiftende krav. Vi er stolte over at have været en del af Koldings erhvervsliv i over 100 år – og endnu stoltere over at vores ældste kunderelation går hel tilbage til 1929 og stadig trives i bedste stil.

.

Leave a comment