fbpx

16-01-2024

Året der gik og et kig ind i 2024 – Michael Frihagen

Tilbageblik på 2023

En nytårs hilsen fra CEO Michael Frihagen:

Så fik vi sagt farvel til 2023. Et på mange måder spændende år for H. Daugaard, hvor vi holder fast i den gode trend, vi har haft igennem de senere år.

Da vi gik ind i 2023, kunne vi allerede i Q2 konstatere en vis afmatning i markedet primært med baggrund i stigende renter og høj inflation – naturligvis har vi heller ikke gået ram forbi. Når dette er sagt, kan vi være godt tilfredse med året som helhed. Vi har igennem året primært investeret i vores vigtigste aktiv vores medarbejdere og teknologi. Og vigtigst af alt har det resulteret i, at vi har ydet og levet op til den service, vores kunder har forventet fra os.

Markedet i 2024

Hvad kommer 2024 til at byde på – det bliver så det store spørgsmål. Vi lever i en meget omskiftelig verden – ordsproget: ”ingen kender dagen, før natten er omme” beskriver vel bedst det marked, vi bevæger os i. Så det vigtigste for os og vores kunder er, at vi har en fleksibel og dedikeret organisation, der kan agere i et volatilt marked – og det har vi og kan vi!

Vi sætter strøm til udviklingen

Mange overskrifter har ramt forretningsplanen. ESG, EU-taksonomi og SBTI (Science based target initiatives), alt sammen nyt farvand, der kommer til at bidrage til en bedre verden at leve i. Vi har, som det nok ikke er gået læsernes næse forbi, sat os for at gå ind i arbejdet med den grønne omstilling med krop og sjæl. Bæredygtighed har stået højt på agendaen siden 2020, og er et område der hele tiden udvikler sig – så det gør vi naturligvis også.

Senest har vi lavet en aftale med ingeniør- og arkitekturrådgivningsfirmaet COWI, der skal bistå os i arbejdet. Alle initiativer der skal bidrage til, at vores kunder – såvel eksisterende samt nye bliver mere grønne ved at benytte H. Daugaard som deres logistikpartner.

Vi holder fast i vores koncept: Customized logistics – People, Performance, Precision. Og gearer op for væksten, øger salgsstyrken og synligheden. Tag godt imod vores repræsentanter, når de besøger jer.

Tak går aldrig af mode

Med det vil vi gerne sige tak til vores medarbejdere for en fantastisk og dedikeret arbejdsindsats i 2023. Samtidig skal der lyde en stor tak til vores kunder og samarbejdspartnere for et loyalt og trofast samarbejde. Vi glæder os til sammen med jer at gå fremtiden i møde.

– Michael Frihagen, CEO, H. Daugaard

Det siger vores kunder...

H. Daugaard er med til at sikre, at vores produkter opbevares og transporteres på en sikker måde, hvor der er fokus på mere miljøvenlige løsninger.

- Syngenta

Samarbejdet er forankret i en dyb forståelse af Ib Andresen Industris forretningsprocesser og her har H. Daugaard altid formået at understøtte disse og samtidig give os forskellige indspark indenfor logistik. Det har medvirket positivt til Ib Andresen Industris muligheder for at vækste. Vi værdsætter samarbejdet meget”.

 

- Ib Andresen Industri

Vores kunder er rigtig tilfredse med H. Daugaard. Deres opfølgning er utrolig hurtig, og deres svartid er kort. Vi har ingen klager – og vigtigst af alt: vores salg er stigende grundet den fantastiske leveringspræstation.

 

- Goodyear