fbpx

Fokus på mere bæredygtig transport

Transportindustrien kan være med til at gøre en stor, positiv forskel for miljøet, idet transportindustrien i dag bærer et stort ansvar for den samlede C02 udledning.

Det er også af samme årsag, at vi hos H. Daugaard arbejder med at reducere vores C02 udledning. Som branche har vi et stort ansvar for at bidrage til bæredygtige løsninger, og det ansvar tager vi med glæde. Derfor har vi optimeret en stor del af hele vores forretningsmodel, sådan at vi netop lever op til vores del af ansvaret og på samme tid kan inspirere andre i vores branche til at indføre samme bæredygtige tiltag.

Du kan se vores ESG mål frem til 2030 her

Prøv vores CO2-beregner og se, hvor meget din transport udleder

 

Vores bæredygtige tiltag

Selv de mindste ændringer i vores arbejdsprocesser bidrager samlet set til en enorm reducering af C02 udledningen. Her fokuserer vi i høj grad på hele tiden at optimere vores materiel til det mest miljøvenlige på markedet og på samme tid uddanne vores personale i miljørigtig adfærd. Det vil vi forklare, hvordan vi gør med eksempler nedenfor.

Se vores certifikater her

Miljørigtigt materiel og adfærd – vognpark og trucks

Alderen på materiel har en afgørende faktor, hvis det skal være skånende for miljøet. Den gennemsnitlige alder på lastbiler i Danmark er 10,2 år, og hos H. Daugaard og vores lastbiler er den gennemsnitlige alder 2,5 år. Ikke nok med at det øger miljøvenligheden i form af mere bæredygtig teknologi, så øger det også sikkerheden ude på vejene. Alle vores lastbiler har euro-norm 6, som er den nyeste standard.

Vi har også i samarbejde med vores trailerleverandør Krone fået udviklet en 4-akslet trailer, som bidrager til, at vi kan transportere flere tons ad gangen. Denne trailer kan du læse mere om her.

Vi optimerer hele tiden vores materiel i forhold til, hvad den teknologiske udvikling tillader. Vi har derfor eltrucks, hvor teknologien tillader det. Samtidig har vi et stort fokus på at teste miljøvenligt materiel, når disse præsenteres på markedet.

Eco-driving

Herudover har vi også integreret et Eco-driving system i alle H. Daugaard koncernens lastbiler, som gør det nemmere for vores chauffører at køre mere miljøvenligt og dermed mindske udledningen af C02. Her måles der på 6 forskellige parametre, som er til gavn for miljøet.

Du kan læse mere om, hvordan og hvor meget vores Eco-driving system er med til at skåne miljøet her. Samtidig sørger vi for at videreuddanne vores chauffører i miljørigtig adfærd i form af kurser.

Sådan kan du køre mere miljøvenligt

Nu hvor vi går så meget op i at køre miljøvenligt, vil vi rigtig gerne dele ud af vores viden. Derfor har vi lavet en guide, der beskriver hvordan du kan køre mere miljøvenligt – Hvad end det er i privat- eller ehvervsmæssig regi. Læs den her.

Mere miljøvenlige dæk samt re- og upcycling af presenninger

Vores lastbiler kører med mere miljøvenlige dæk, som både er produceret under miljøvenlige forhold, er miljøvenlige i benyttelse og som har flere liv. Du kan læse meget mere om, hvordan vores miljøvenlige dæk gør en forskel for miljøet her.

Når vores lastbilpresenninger har set sine sidste dage, smider vi dem ikke bare ud. I stedet videregiver vi dem til firmaet Tarprec, som re- og upcycler PVC materiale i form af gamle lastbilspresenninger. H. Daugaards presenninger får derved også et meget længere liv, da presenningerne bliver til forskellige produkter i form af tasker, punge, computertasker og meget mere.

De små ting, der gør en kæmpe forskel

♻️      På alle vores lagerhoteller har vi udskiftet vores lyskilder til LED

♻️     Skiftet alle vores oliefyr ud med varmepumper

♻️      Vi sørger for at affaldssortere

♻️      Vi tilbyder vores kunder kombinerede miljøvenlige transporter i form af banetransport, søtransport og vejtransport

Skal vi rådgive dig om en mere miljøvenlig transportløsning?