fbpx

25-08-2022

Gode råd: Transport til byggebranchen | H. Daugaard

Værd at være opmærksom på, når du skal have transporteret byggematerialer

Som transport- og logistikvirksomhed er vi hos H. Daugaard i berøring med mange brancher, og derfor er vi også ekstra opmærksomme på de udfordringer, som hver branche står over for, når det kommer til logistik og transport.

En af de brancher, som vi hos H. Daugaard samarbejder meget med, er byggebranchen. I dette blogindlæg vil vi derfor komme med en række gode råd til, hvad du i byggebranchen skal være opmærksom på, når du skal finde en logistikpartner til at transportere dit gods.

Præcision er nøgleordet på byggepladsen

Præcision er en stor faktor, når det kommer til logistik på byggepladsen, og det er de færreste i byggebranchen, der ville erklære sig uenig med dette. Det gælder også transporten af byggematerialer til og fra pladsen. Ofte er der nemlig tale om et lille vindue, hvor materialer skal leveres, så de kan benyttes, uden at der opstår unødvendig ventetid.

Præcise leveringstider er afgørende på byggepladsen. Du kan stå i en situation, hvor kranen, der skal bruges, er ledig på bestemte tidspunkter, og så skal leveringen komme der – ellers opstår der ventetid”, lyder det fra direktøren for havneaktiviteter hos H. Daugaard, Palle Mogensen.

En skræddersyet løsning til den enkelte kunde

Byggematerialer kommer i mange former og størrelser. Nogle kan være på en helt normal palle, mens andre kræver udtænkte og kundetilpassede transportløsninger. Kort sagt kan der være stor forskel på cases, når det kommer til transport af byggematerialer.

Derfor kræver det også en logistikpartner, der er fleksibel og har mulighed for at tænke i forskellige løsninger til transport af dit gods – helt fra leverandører rundt omkring i Europa til slutdestinationen.

”Vi skal kunne forstå den enkelte kundes behov. Størrelsen på godset samt geografien er afgørende. Derfor er det vigtigt, at vi kan levere gods via skib, tog og lastbil, alt efter hvad behovet er”, siger Palle Mogensen.

At samarbejde med en logistikpartner, der kan levere godset via flere transportformer, giver noget fleksibilitet til leveringer i byggebranchen, og det sikrer at godset kommer til slutdestinationen på den mest effektive måde. Samtidig sikrer de forskellige transportmuligheder, at du kan få sammensat den mest miljøvenlige løsning. Det hele afhænger af godsets volumen – jo større volumen jo mere kan der være at hente ved at transportere godset med tog eller skib, som er de mest miljøvenlige løsninger.

Er du interesseret i at vide mere om dette, så har vi skrevet et blogindlæg om, hvilke fordele det skaber at samarbejde med en logistikpartner, der kan transportere gods på flere måder.

Sæson og vejr har betydning

Der er ikke meget ved at bygge den nye indkørsel eller det nye skur i regnvejr eller snestorm. Sidder du som leverandør til et byggemarked, mærker du garanteret den stigende efterspørgsel på byggematerialer, når vejret er godt, eller når foråret for alvor gør sit indtog. Det er du opmærksom på, så det skal din logistikpartner også være. Det stiller nemlig også krav til transporten af byggematerialer.

Det kræver nemlig, at din transportpartner er hurtig og fleksibel i leveringen af de materialer, som dine kunder efterspørger. Derfor bliver fleksibilitet og stabilitet vigtige parametre, når du skal vælge en samarbejdspartner til logistik.

”Står man i en måned op til påske for eksempel, hvor vejret samtidig viser sig fra sin bedste side, så kan der komme stor efterspørgsel i byggemarkederne, og så skal vi være klar til at levere ud”, siger Palle Mogensen.

Vi håber, at dette blogindlæg har givet dig nogle gode råd til, hvilke parametre du skal tænke over, når du vælger en transport- og logistikpartner til byggebranchen.

Er du yderligere interesseret i at høre mere om H. Daugaards logistikløsninger, så kan du her læse om vores vejtransport, banetransport, søtransport og lagerhotel.

Få en gratis gennemgang af din nuværende løsning
Det siger vores kunder...

Nøglen til et suverænt samarbejde

– er baseret på tillid og et stærkt koncept, der gælder for begge virksomheder.”

- James Hardie Europe

Bayer har gennem mere end 13 år været kunde hos H. Daugaard på opbevaring og transport af farligt gods i form af plantebeskyttelsesmidler, og vi har virkelig været tilfredse med samarbejdet. Samarbejde gennem så mange år bygger i høj grad på en rigtig god kundeservice og et højt sikkerhedsniveau.

- Bayer