• Dansk
  • English
  • Deutsch
    • +45 7938 1244

    Udvikling, udvikling og mere … udvikling!

    Udvikling, udvikling og mere … udvikling!

    Foråret og vores Kundeundersøgelse Version II har på mange måder været et pejlemærke for fremtidens indsatser og investeringer – og har samtidig bekræftet os i, at den udvikling, som vi allerede har initieret giver mening for både nuværende og fremtidige kunder.

    Som ambassadører for den individuelle håndtering af hver enkelt kundeopgave cementeres og udvikles vores Customized Logistics koncept dag for dag – og det samme gør de ressourcer, som er nødvendige for at løfte opgaverne:

    • Det første spadestik er taget til vores store lagerudvidelse i Vamdrup (Læs mere her: Stor lagerudvidelse i Vamdrup) og vi inviterer fortsat til dialog om, hvordan vi kan målrette lagerfaciliteterne med fremtidige lageropgaver – og dermed højne effektivitet og fleksibilitet.

    • Vi har investeret i nye walking floor trailere – og et par DAF trækkere til at klare skærene for os – og arbejder på den måde på at minimere læsse- og aflæssetid og ikke mindst understøtte en sikker transport at tungelæs – herunder papirruller. Har du transporter, der går i samme kategori, så spørg, hvad vi kan gøre for dig …

    • Tilsvarende styrker vi sikkerheden på de europæiske veje med 5 nye safe curtain trailere, som øjeblikkeligt øgede vores kapacitet og fleksibilitet, da de rullede ud mod den første kunde.

    Og sidst men ikke mindst, så bekræftede vores Kundeundersøgelse endnu engang, at vores medarbejdere på alle niveuer gør en fantastisk forskel.

    ’Nemme og ligetil. Altid til at få fat i. Hjælpsomme.’

    ’Et eminent godt samarbejde med personalet i Vamdrup’

    ’Nærhed i samarbejdet  Forståelse for hinandens forretning’

    er bare få af de kommentarer, som vi har givet videre i organisationen – og som i den grad motiverer os til at fortsætte vores indsats omkring medarbejderudvikling og –sparring i endnu en runde med en professionel konsulentvirksomhed. Når alt kommer til alt er glade medarbejdere med energi og drive hele grundstenen i ’People | Performance | Precision’ … dem kan vi ikke få for mange af!