fbpx

17-01-2023

Sådan kan din virksomhed arbejde med bæredygtighed

Der er ingen tvivl om, at vi alle sætter vores aftryk på verdens samlede CO2-udslip. På trods af denne kendsgerning, har vi dog alle muligheden for at reducere vores aftryk, og det gælder især også for virksomheder. Men hvad kan man helt konkret gøre for at reducere sin virksomheds samlede CO2-aftryk? 

”Grøn omstilling” og ”bæredygtighed” er vendinger og ord, der bliver mere og mere populære i samfundet, og som får større og større fokus på virksomheders dagsorden. Det mærker du måske selv i din virksomhed?

Har I opsat mål?

Mange virksomheder har nemlig opsat nogle konkrete mål og fundet metoder til, hvordan de kan reducere deres CO2-aftryk. Men der findes også virksomheder, der hverken har et mål eller en plan for, hvordan de skal arbejde med omstillingen, og heller ikke ved, hvilke metoder de kan tage i brug.

Faktum er dog, at der skal og bør gøres noget blandt virksomhederne for at reducere CO2-aftrykket og dermed sikre en grønnere og bedre fremtid for os alle.

Der er mange forskellige måder, man som virksomhed kan arbejde med at reducere sin CO2-udledning. For alle produktionsvirksomheder er der dog en fælles nævner – og det er logistikken. 29% af Danmarks samlede CO2-udledninger kommer fra person- og lastbilstransport, hvilket ikke siger så lidt.

En grønnere transport på ”den blå motorvej”

Hos mange virksomheder er det produktion, varelager og ikke mindst transport og logistik, der er de primære syndere i det samlede CO2-aftryk. Af den grund er det også afgørende, at virksomheder tager et kig på deres forsyningskæde for at reducere belastningen på miljøet.

En af de nemmeste og bedste metoder til at forbedre transportens miljøvenlighed og dermed skære ned på virksomhedens samlede CO2-udledning er ved at samarbejde med en transport- og logistikpartner, der har forstand på mere miljøvenlig transport, og som kan rådgive deres kunder til en mere bæredygtig transportløsning.

Udnyt stordriftsfordele

En af de metoder, som mange logistikvirksomheder drager nytte af, er at kigge på, hvordan man kan effektivisere godstransport. Lastbiler har i mange år været udnyttet til både korte og lange strækninger, men når man tager miljøet in mente, giver det ikke meget mening at køre Europa tyndt med lastbiler – og det er også til trods for, at man optimerer dæk, køreadfærd, teknologi osv.

På verdenshavene er der sammenlignet med motorvejene masser af plads, og i stedet for lastbiler, der transporterer mindre mængder gods per gang, kan fragtskibe transportere flere tusinde tons gods på én gang. Selvom fragtskibe også udleder store mængder CO2, kan man dog reducere CO2-aftrykket markant pr. tons gods, man transporterer. Man udnytter ganske enkelt stordriftsfordele.

Effektivisering inden for grønnere transport har i de seneste år også vundet indpas hos mange virksomheder, og det er med gode grunde. Virksomheder, der er proaktive på den mere grønne transport og som generelt griber klimaudfordringerne, kan nemlig opnå både miljø- og forretningsmæssige gevinster.

Der tegner sig et klart billede af, at både virksomheder og forbrugere vægter bæredygtighed højt hos de virksomheder, de køber deres varer fra. Derfor er der flere gode grunde til, at virksomheder kigger sin forsyningskæde efter i sømmene for at se på mulige optimeringsmuligheder i forhold til transport og logistik. Det er og bliver en konkurrenceparameter.

Få professionel vejledning fra en logistikpartner med fokus på bæredygtighed

Har du brug for en grønnere rådgivning på transport- og logistikområdet?

Det er vigtigt, at du altid får vejledning og råd fra en ekspert, inden du vælger en fragtmetode til dit gods. En professionel logistikpartner vil altid lytte til dine behov og ønsker i forhold til leveringssikkerhed, leveringstid og bæredygtighed.

Hos H. Daugaard arbejder vi altid på at finde de mest miljøvenlige tiltag, som samlet set bidrager til en reducering af CO2-udledningen. Kontakt os herunder for at få gennemgået din nuværende fragtløsning.

Få rådgivning her

Det siger vores kunder...

Nøglen til et suverænt samarbejde

– er baseret på tillid og et stærkt koncept, der gælder for begge virksomheder.”

- James Hardie Europe

H. Daugaard har fulgt med vores udvikling, så de har faciliteret vores vækst i stedet for at begrænse den. H. Daugaard har altid været konkurrencedygtige, når vi har genforhandlet kontrakter.

- BASF

Vi oplever H. Daugaard som selvdrevne og utroligt samarbejdsvillige. Deres evne til at få Envases Europe’s logistiske puslespil til at gå op i en højere enhed har stor værdi for vores forretning.

- Envases Europe