Kære politikere – god valgkamp. Vi glæder os til samarbejdet!

Transportbranchen tænker i kæder

I transportbranchen er vi vant til at tænke i kæder. Når vi transporterer gods – eksempelvis byggematerialer fra en producent til en byggeplads – er der en hel kæde af aktører, vi skal have til at arbejde sammen.

Afsenderen giver os besked om, hvornår vi kan afhente godset. Det tidspunkt og den fragt skal vi have koblet sammen med vores chaufførers køre-hviletider og alle de andre kunder, der skal have afhentet og leveret gods samme dag. Nogle gange skal godset forbi vores lager, hvor det ompakkes og distribueres ud til flere forskellige byggepladser. Det kræver, at vi har medarbejdere klar til at stå for ompakningen og fordelingen til nye vogne med nye friske chauffører. Derfra bliver det leveret til de aftalte byggepladser, hvor det af hensyn til arbejdet på pladsen aldrig må komme for tidligt eller for sent. Det er som en stafet, hvor hver enkelt aktør skal løfte sin del af opgaven, for at kæden ikke bryder sammen.

Det billede, håber jeg, at I politikere vil lade jer inspirere af.

Når I skal lede Kolding, bliver I en del af den kæde af aktører, som gør det interessant og attraktivt at drive en virksomhed i Kolding kommune. Eller en del af den kæde, som gør investeringer i Kolding usikre og risikable.

Alle led i kæden er afgørende

Jeg møder ofte mennesker i Kolding, som tror, at alle de bygninger, vi har på havnen, er opført og ejet af Kolding Havn. Men sådan er det jo ikke.

Kolding Havn ejer jorden, og Kolding Kommune står som ejer af Kolding Havn og dermed de arealer, bygningerne er placeret på. Men det er virksomhederne, som har investeret flere hundrede millioner af kroner i bygningsmasse, udstyr og produktionslinjer på baggrund af lejekontrakter. Formelt set har byrådet dermed magten til at træffe en ny beslutning og opsige alle os lejere for i stedet at lade en ny lejer bygge boliger på arealerne.

Men byrådet har ikke magten over hele den kæde af aktører og aktiviteter, der skal til, for at Kolding kommune har et rigt og bæredygtigt erhvervsliv endsige en passende tilflytning af borgere til kommunen. Der har I, ligesom vi, kun magten over et enkelt led i kæden. Et led, der er værdiløst, uden alle de andre led i kæden.

Sammen kan vi sikre en kæde af vækst, arbejdspladser, regional udvikling og et bæredygtigt samfund.

Hver for sig kan vi ikke ret meget.

Som direktør og medejer af en virksomhed på Kolding Havn kan de fleste nok sætte sig ind i den belastning, det var, da der blev skabt uro omkring havnens fremtid. For mig føltes det ikke alene, som hvis man havde haft et ønske om at ekspropriere mit hus. Dels havde en ekspropriering betydet en økonomisk kompensation, så min hustru og jeg kunne etablere os et andet sted, og dels har jeg et forfængeligt håb om, at min hustru, faktisk ville flytte med mig.

Når man taler om at lukke eller flytte virksomheder, som den jeg repræsenterer, betyder det ikke bare usikkerhed for mig som direktør og medejer. Det betyder usikkerhed for alle vores medarbejdere. Og selvom jeg stolt kan sige, at H. Daugaard har meget dygtige og loyale medarbejdere, så nærer jeg ikke samme forfængelige håb om, at de for hver en pris ville følge med arbejdspladsen til en ny placering – endsige være med til at finansiere den nye etablering.

En lukning af H. Daugaards aktiviteter på havnen kan meget vel være en lukning af H. Daugaard.

Og så er vi igen tilbage ved kæden.

Det grønne ansvar

Langt fra Kolding i Glasgow afholdes der i disse dage COP 26. Men betyder ikke, at Kolding er ligegyldig i forhold til den grønne omstilling. Kolding har vedtaget en bæredygtighedsstrategi og arbejder ambitiøst med implementering af cirkulær økonomi. En indsats som kræver mod, handlekraft og vedholdenhed.

Journalisterne ved COP 26 i Glasgow beretter om, hvordan verdens ledere er rørende enige om, at NU skal der ske noget. NU skal klimaudfordringerne tages alvorligt, hvis vi skal nå at redde vores verden, som vi kender den.

Men journalisterne kan også berette, hvordan de flotte ord bliver til tomme floskler, når de skal omsættes til handling.

Kære politikere, lad ikke dette blive til fortællingen om Koldings bæredygtighedsstrategi.

Havnene i Danmark – og vores havn i Kolding – er blandt de mest effektive og grønne havne i verden. Og selv om det er nemt at finde statistik på den udledning af forurening, der kommer fra skibsfart, så er det også her nødvendigt at se på hele kæden. Hvad er alternativet til skibsfarten i øjeblikket? Fly, tog eller lastbiler. Som repræsentant for en transportvirksomhed med mange egne lastbiler, har jeg naturligvis ikke noget grimt at sige om lastbilstransporten, men faktum er, at regner vi på mængden af gods, der kan transporteres med skib, så er det ofte den mest miljøvenlige transportform på de lange distancer. Dertil kommer, at det også er den eneste transportvej, der reelt set har den nødvendige kapacitet. Hverken motorvejene eller jernbanerne gennem Europa har den ledige kapacitet, der skal til, for at overtage skibstransporten.

Det er altså ikke en realistisk eller bæredygtig løsning at lukke havnene i Danmark eller Europa.

Men kan vi ikke bare lukke havnen i Kolding, kunne man spørge? Men så pålægger vi andre ansvaret – præcis lige som mange af verdens ledere i Glasgow nu spørger sig selv og hinanden, om det ikke kan være nogle andre, der bærer ansvaret for den grønne omstilling.

Nej, mener jeg. Vi er alle en del af kæden, og vi skal alle være en del af løsningen. Lad os være modige, vedholdne og handlekraftige i den grønne omstilling i Kolding.

En af de godstyper, som har skabt meget debat om Kolding Havn, er fragten af metal til genbrug.

Jeg har besøgt de fleste af Europas stålværker igennem mere end 30 år – og jeg vil sige, at jeg bliver meget stolt over, at der håndteres skrot på Kolding Havn. I Kolding skal vi selvfølgelig tage ansvar om vores metalaffald, fragte det fra Kolding med skib, så belaster vi ikke miljøet og Europas vejnet, sende det til genbrug på Sydeuropas stålværker, hvor det omsmeltes og leveres retur som stålbjælker til byggeri og industri i Nordeuropa.

Det er et 100 % genanvendeligt produkt – en egenskab vi savner ved mange andre produkter. Det skal vi turde se skønheden i.

Dermed mener jeg ikke, at vi som aktører på havnen ikke vil optimere og forfine vores håndtering af metalaffald i samarbejde med Kolding Havn. Men jeg mener, at debatten om at fjerne al håndtering af metalaffald fra Kolding Havn er en forfejlet debat. I Kolding skal vi ikke tale om, hvad vi kan undgå at gøre for den grønne omstilling, vi skal ikke flytte ansvaret til andre kommuner og aktører, og vi skal ikke udskamme produkter og industrier, vi selv har glæde af og er afhængige af i vores vækst og udvikling.