20-11-2020
20-11-2020
Hos H. Daugaard vil vi markere os med innovative, anderledes og merværdiskabende transport- og logistikløsninger. Det kræver, at vi hele tiden tilpasser os markedet og sørger for, at vi altid står så stærkt som overhovedet muligt.
Det er derfor med stor glæde at kunne meddele, at H. Daugaard har valgt at styrke organisationen med følgende tiltag.
Vi har ansat Carsten Eskildsen i stillingen som direktør for salg, marketing samt forretningsudvikling d. 16.11.2020. Carsten har mere end 40 års erfaring inden for transportbranchen, som vil styrke H. Daugaard yderligere.
Vi glæder os meget til samarbejdet med Carsten – og vi er overbeviste om, at vi med Carstens viden og kompetencer vil styrke H. Daugaard til fremtiden. Dette betyder også, at direktionen bliver udvidet fra to til tre, hvor Carsten også indgår. Vel mødt, Carsten!
Dette leder naturligvis videre til næste organisationsændring. Salgsdirektør, Palle Mogensen, tiltræder nemlig som direktør for H. Daugaards havne- og jernbanerelaterede aktiviteter d. 01.02.2020.
Her vil Palle have dertilhørende ansvar for salg og forretningsudvikling af førnævnte, samt vores lagerhoteller. Indtil d. 01.12.2020 vil Palle sætte Carsten ind i rollen som ny salgsdirektør.
Michael Dixi Nielsen tiltræder d. 01.12.2020 i en nyoprettet stilling som digital forretningsudvikler. Michael forlader altså sin nuværende rolle som afdelingsleder for havne- og jernbaneaktiviteterne og vil fremadrettet varetage den nye rolle i H. Daugaards IT-afdeling.
Grundet Michaels store kendskab til hele H. Daugaard er han den helt rette til at bidrage til optimeringsmulighederne digitalt.
Fremadrettet vil direktionen bestå af Michael Frihagen (Administrerende direktør), Carsten Eskildsen (Direktør for salg, marketing og forretningsudvikling) og Palle Mogensen (Direktør for havne- og jernbanerelaterede aktiviteter samt salgsansvar for lagerhoteller).
Bayer har gennem mere end 13 år været kunde hos H. Daugaard på opbevaring og transport af farligt gods i form af plantebeskyttelsesmidler, og vi har virkelig været tilfredse med samarbejdet. Samarbejde gennem så mange år bygger i høj grad på en rigtig god kundeservice og et højt sikkerhedsniveau.
”Vi oplever altid en god, stabil service med pålidelige og dedikerede medarbejdere, som finder løsninger og agerer agile”
Vi oplever H. Daugaard som selvdrevne og utroligt samarbejdsvillige. Deres evne til at få Envases Europe’s logistiske puslespil til at gå op i en højere enhed har stor værdi for vores forretning.
Vi er stolte af det engagement og den forpligtigelse vores medarbejdere udviser overfor vores kunder hver dag. Uden det, ville det nemlig slet ikke være muligt at tilbyde kundetilpassede logistikløsninger.
Har du læst vores: 6 gode råd til, hvordan du kan spare penge på brændstof OG være mere miljøvenlig?